BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er en samlet enhed i Syddjurs Kommune, med bo og aktivitetstilbud fordelt udover Kommunen. Vi giver botilbud til 96 voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning, 12 borgere med erhvervet hjerneskade og der beskæftiges ca. 115 personer på aktivitetstilbuddene
Skovly, som er en del af Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud søger en 37 timers pædagog til ansættelse snarest.
Vi søger medarbejdere med lyst og evne til at indgå i et samarbejde med 11 gode kolleger og pt. 51 brugere, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor man udfordres såvel personligt som fagligt.
Arbejdstiden varierer i tidsrummet mellem 7.00 og 16.00
Om os:
Et tilbud hvor kerneopgaven er at understøtte borgernes potentiale til størst mulig selvstændighed.
Hvor der er højt til loftet og med mange muligheder.
Tæt og åbent kollegialt fællesskab
En nedlagt landejendom, med værksted, heste, får og grise og god atmosfære.
KRAP som fagligt fundament.
Et sted hvor kolleger hjælper og understøtter hinanden.
En bred og spændende brugergruppe.
Du vil møde kolleger, der dagligt er med på et godt grin, hvor der er fokus på trivsel og et trygt arbejdsmiljø.
Om dig:
Du har viljen til fleksibilitet, da der er behov for at vi kan træde til for hinanden
Du er ansvarlig, mødestabil og ærlig, har vilje og mod til refleksion af egen praksis,
Du har kendskab til- eller erfaring med håndværk og maskiner
Du er indstillet til udeliv i næsten al slags vejr.
Du kan deltage i svømning og andre fysiske aktiviteter
Du kan bevare overblikket og arbejde struktureret og systematisk.
Du er motiverende og formår at lægge skinner.
Du indgår positivt i et arbejdsfællesskab.
Du har kørekort og er villig til at køre bus morgen og eftermiddag
Vi arbejder ud fra vores interne strategi samt Syddjurs Kommunes Ledelses- og medarbejdergrundlag (LMG).
Du kan læse mere om os:
https://www.syddjurs.dk/da/borger/social-psykiatri-og-handicap/handicap/syddjurs-bo-og-aktivitetstilbud/aktivitetstilbud/
Løn og ansættelse i henhold til overenskomst. Stillingen er omfattet af Ny løn.
Det skal bemærkes, at der indhentes straffeattest ved en evt. ansættelse.
Ansøgningsfrist 5. februar 2024 kl. 12.00
Vi forventer at gennemføre samtaler 13. februar 2024
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Søren Eg Thøstesen på 30 69 84 37
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Nimtoftevej 12, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976684