Syv personer anholdt i Ryomgård for våbenbesiddelse

dato

Søndag aften kl. 18.43 rykkede en patrulje fra Østjyllands Politi ud til en adresse i Ryomgård, hvor de traf seks mænd og én kvinde i alderen 21 til 40 år ved en personbil. En betjent foretog en ransagning af bilen og fandt et oversavet jagtgevær samt nogle haglpatroner.

Alle syv personer blev kl. 19.15 sigtet og anholdt for overtrædelse af våbenloven. Under en visitation fandt politiet desuden pebersprays på to af mændene. Jagtgeværet, haglpatronerne og pebersprays blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

De anholdte blev taget med på stationen til nærmere afhøring, og politiet forventer, at de alle vil blive løsladt efter endt afhøring. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen og har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler