Marienhoffskolen søger skolepædagog til før-skoleeleverne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og engageret skolepædagog som brænder for det pædagogiske arbejde, og som har hjertet på rette sted.

Stilling er på 32 - 37 timer med fastansættelse den 1. april 2024.

Faglighed og fællesskab vægtes højt, og vi ser elevernes læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så børnene oplever sammenhæng og tryghed i løbet af dagen.

Vi er en kulturskabende skole for ca. 410 elever fordelt fra 0.- 9. klasse. Alle elever er velkomne hos os, vi arbejder professionelt og ambitiøst for at give det bedste skoleforløb.

Samarbejde, fælles udvikling og sparring er kendetegnende for skolens kultur, både internt og med omverdenen.

Marienhoffskolen ligger i hjertet af Ryomgård med skønne udearealer. Bussen og Letbanen kører lige til døren. Skolen er nyrenoveret og fremstår som en super moderne folkeskole. Vores SFO er placeret i hjertet af indskolingen i dejlige lyse og åbne rum.

Skolens SFO omfatter 100 skønne børn fra 0. – 3. klasse. Du skal indgå i både SFO-team og i et årgangsteam.

Vores nye skolepædagog skal bl.a.:

  • Fra d. 1. april starter vores spirer, før-skoleelever, her er opgaven støtte til de yngste elever i deres første skoleår og bidrag til et positivt læringsmiljø
  • Deltage i og udvikle SFO-aktiviteter til skolens elever
  • Deltage i holdundervisning på én årgang som enten med-underviser eller skolepædagog
  • Undervise i understøttende undervisning på én årgang
  • Medvirke til at udvikle børnenes relationskompetencer, nysgerrighed, fantasi og tro på egne potentialer
Vi kan tilbyde:
    • en stor indflydelse på din hverdag og fordybelse i de aktiviteter, du brænder for
    • en skole, der værdsætter udvikling, faglighed og mangfoldighed, hvor børn skal vokse
    • et personale, der er engageret fagligt og socialt
    • et stærkt og tæt forældresamarbejde
    På Marienhoffskolen arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi har fokus på at både elever og medarbejdere trives.

    Det forudsætter derfor, at du:
    • har en pædagogisk baggrund. Det er et plus, hvis du har erfaring med dels skolesamarbejdet og dels med undervisning
    • kan se fordele ved at møde børnene i både skole- og fritidssammenhæng og kan se fordelene ved at have to arbejdsområder
    • bidrager med en stærk fagprofessionel tilgang til børns læring og trivsel
    • har lyst til at byde positivt ind i samarbejdet med dine kolleger
    • er pædagogisk reflekteret og kan indgå i samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber
    • har interesser/ kompetencer inden for udelivs- og værkstedsaktiviteter, hvor kreativitet og musik gerne må indgå
    Ansættelsesvilkår:

    Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med BUPL.

    Stillingen er på 32-37 timer eller efter aftale pr. uge og arbejdstiden er placeret mellem kl. 8.00 og 17.00

    Der indhentes såvel børne- og straffeattester ved evt. ansættelse
     
    Yderligere oplysninger:

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Skoleleder Ann Taul Andersen på 27 22 07 75

    Du kan læse mere om vores skole på www.marinehoffskolen.aula.dk

    Ansøgningsfrist: 15. februar 2024

    Vi indkalder løbende til samtaler.

    Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores skole og SFO.
      
    Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

    Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
     
    TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

    Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
     
     Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
     

    INFORMATIONER OM STILLINGEN:

    - Arbejdspladsen ligger i:

    Syddjurs Kommune

    -Virksomheden tilbyder:

    Fastansættelse: fuldtid

    -Arbejdsgiver:

    Syddjurs Kommune, Marienhoffvej 11 A, 8550 Ryomgård

    -Ansøgning:

    Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

    Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980336

    Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
    Kilde: JobNet