Erfaren vågen nattevagt søges til botilbuddene Marie Magdalene i Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Profilbillede
dato

Botilbuddene Marie Magdalene mangler en erfaren fast vågen nattevagt 21-30 timer/uge pr. 1. december 2024 eller hurtigst muligt samt erfarne afløsere til natteamet.

Botilbuddene Marie Magdalene hører under Syddjurs Bo - og Aktivitetstilbud.

Tilbuddenes overordnede formål er at tilbyde et fagligt kærligt hjem for voksne mennesker med betydeligt og varigt nedsat fysisk, psykisk og kognitivt funktionsniveau.
4 af botilbuddene, Broen, Kahytten, 1.sal og stuen, har i forskellig grad behov for nattevagt.

I Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud arbejder vi efter både sundhedsloven og serviceloven, og dermed forventes du at ville indgå i oplæring til og udførsel af opgaver, hvortil der hører procedurer for og samarbejdsaftaler om, måden vi håndterer vores såvel sundhedsfaglige som pædagogiske indsatser på.
Vi arbejder ud fra en kognitiv, anerkendende og ressourceorienteret tilgang i vores praksis både i forhold til borgerne, hinanden som kolleger samt samarbejdspartnere. Det forventes du at bidrage ind i.

Man er 2 vågne nattevagter på arbejde hver nat til at dele ansvaret for den gode nat for 30 fastboende borgere samt borgere i vores 2 aflastningsboliger. Derudover i særlige tilfælde skal nattevagterne skulle kunne føre tilsyn med borgerne i de to andre tilbud.

Alle tilbud ligger på samme matrikel.

Arbejdsopgaverne består af tilsyn med borgerne, pleje- og omsorgsopgaver, let rengøring, vasketøj, morgenhygiejne o.a.

I natteamet samarbejder vi om at løse opgaverne, når opgaverne kalder på det.
Du bliver en del af et team med kolleger med en blanding af mange års forskellig erfaring, herunder også nogle kolleger med mange års erfaring med netop de her botilbud.

Arbejdstiderne- ja vi arbejder alle nætter året rundt i tidsrummet 22.15 - 7.05. Vi har lige aftalt, at så snart vi får vores nye kolleger i hus, så skal vi sammen kigge på vores rul.
Dette for, at vi i fællesskab kan få lavet en god fordeling af nætterne, så der kan tages hensyn til først og fremmest overholdelse af overenskomst og arbejdsmiløanbefalinger for nattevagter, og dernæst hvert teammedlems personlige behov samt arbejdspladsens behov.

Tidsfrist for ansøgning er den 24. oktober 2024

Samtaler forventes afholdt den 30. oktober 2024

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til afdelingsleder
Bitten Tobberup på 21 16 53 26

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Vestergade 116A, 8550 Ryomgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120656

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet