Bliv en del af vores engagerede team inden for pædagogik og sundhedsfag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud søger nye kolleger med relevant faglig baggrund inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige område.

Har du gejst og besidder stort fagligt engagement. Brænder du for at give den bedste pleje og omsorg til vores beboere, så har vi et job til netop dig.

Stillingerne er på gnm.snitl. op til 37 timer i ugen med opstart den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Det vil primært være aftenvagter, enkelte dagvagter og hver anden weekend/ tredje weekend.

Botilbuddene Vestergade 114 B 1.sal og Kahytten er beliggende i Ryomgård. Tæt på letbanen og offentlig transport.

Bliver du en del af holdet, så får du:

  • Et godt og positivt arbejdsmiljø med fokus på stolthed igennem høj faglighed, trivsel, social kapital og forebyggelse af fysiske belastninger.
  • En arbejdsplads hvor, der er muligheder for at udvikle og udfolde dig inden for både det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
  • Løbende opkvalificering på interne kurser og temadage.
  • Mulighed for både mono og tværfaglig sparring.
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Ansvar for at vi både i den pædagogiske og sundhedsfaglige praksis lever op til gældende retningslinjer på området.
Vi søger en kollega der:
  • Er refleksiv i sin pædagogiske og menneskelige tilgang
  • Kan arbejde relationelt og tæt med mennesker med lavt funktionsniveau også i én til én relationer
  • Har forståelse for og viden om udviklingsniveauer og kognitive færdigheder
  • Har respekt for beboernes medindflydelse og selvbestemmelsesret
  • Brænder for at give omsorg og hjertevarme til beboerne
  • Kan dokumentere det sundhedsfaglige og pædagogiske arbejde skriftligt
  • Kan tage ansvar, har gåpåmod og har gode samarbejdsevner
  • Fremstår tydelig og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Rummer en god portion tålmodighed og godt humør og en positiv tilgang til opgaven
  • Du brænder for at sætte din faglige viden i spil i en tværfaglig hverdag.
  • Har Kørekort (B)
Målgruppe

Botilbuddene er en del af Botilbuddene Marie Magdalene, hvor vores målgruppe er voksne med varig og betydelig nedsat psykisk, kognitivt og/eller fysisk funktionsevne.

Der bor borgere på botilbuddene, som i forskellig grad har brug for hjælp/ støtte/vejledning i forhold til personlig hygiejne og alle andre daglige gøremål.

Botilbuddene hører under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, som organisatorisk er placeret under Social, Psykiatri og Handicap i Syddjurs Kommune. Botilbuddene tilbyder støtte ud fra Servicelovens § 85 samt støtte og pleje under Sundhedslovens §83.

Vores kerneopgave:

Et af vores vigtigste formål er at give beboerne en tryg hverdag i hyggelige, hjemlige og stabile rammer. Det overordnede mål er, at den enkelte beboer oplever sig værende betydningsfuld for andre mennesker og oplever sig anerkendt og accepteret i en meningsfuld hverdag

En dagligdag hos os

En stor del af hverdagen hos os er hjælp til personlig pleje. Vores beboerne har brug for sansemæssige oplevelser i et trygt og genkendeligt miljø. Vi anskuer det som en pædagogisk aktivitet, hvor inddragelse af beboerens ressourcer, omsorg og nærhed er essentielle omdrejningspunkter. Musik, kagebagning, humor, massage, gåture, køreture i botilbuddets busser, kram, ligge i vand- eller kugleseng er nogle af de aktiviteter, som vi tilbyder hos os.

Vores beboere er i aktivitetstilbud fra ca. kl.9.00 -14.30 og vi arbejder tæt sammen omkring den enkeltes udviklingsmål.

KRAP – tilgang

Vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til vores fortsatte udviklingen af en anerkendende, ressource orienteret og kognitivt orienteret pædagogisk arbejdsplads. Du bliver rollemodel for vores åbne og anerkendende kommunikation med både borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.

Neuropædagogik og Sanseintegration

Vi ønsker at kvalificere os yderligere i forhold til inddragelsen af sanseintegration og neuropædagogik i vores daglige arbejde. Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til brugen af dette i praksis.

Vi tilbyder løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 20. juni 2024

Samtaler vil blive afviklet mandag og tirsdag den 24. og 25. juni mellem 09:00 – 15:00

Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Bitten Tobberup på 21 16 53 26.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Vestergade 116A, 8550 Ryomgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059256

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet