BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe større sammenhæng i plejen til borgere i eget hjem, gennem fokus på kontinuitet, kvalitet, tværfaglighed og selvbestemmelse?
Kom meget gerne med på den rejse som hjemmeplejen i Syddjurs kommune er i fuld gang med – målet er at skabe en mere fleksibel og sammenhængende pleje i borgers eget hjem.
Vi søger faste afløsere til stillinger i dagvagt og aftenvagt til vores borgerteams, med base i Ringparken (Borgerteam 5 og 6) eller i Lyngparken (Borgerteam 7 og 8). Der vil være en rig mulighed for kontinuitet i ferier, helligdage, weekender/hverdage og særligt i vores hovedferier.
Vi er i Syddjurs Kommune i gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje med tværfaglige og selvstyrende borgerteams.
Et borgerteam består af både SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker, samt en fast tilknyttet visitator og terapeut, som i et tæt tværfagligt samarbejde tilrettelægger plejen for teamets tilknyttede borgere. Du vil også løbende møde en coach, der er tilknyttet et eller flere borgerteams.
Kom og vær med!
Vi søger fra nu eller snarest muligt. Du må gerne være under uddannelse, have en uddannelse som SOSU-hjælper, SOSU-assistent eller ufaglært med interesse for at gøre en forskel indenfor omsorgsfaget.
Vi tilbyder:
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de små tværfaglige teams giver rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.
- Tværfaglig sparring og et stort fokus på kompetenceudvikling.
- Spændende arbejdsopgaver og erhvervserfaring.
- Gode uddannelsesmuligheder og aftaler, hvis du gerne vil videreuddannes.
- En grundig individuel tilrettelagt introduktion.
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor åbenhed og dialog er i fokus.
- En klyngeleder og en assisterende klyngeleder, der glæder sig til at byde dig velkommen.
- Fokus på høj faglig kvalitet.
- At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde.
- At du er omstillingsparat og fleksibel.
- Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
- Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
- Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Klyngeleder Birgitte Skovgaard på 29 46 34 26 – kontakten kan ske fra tirsdag den 30. juli 2024
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort påkrævet (bil stilles til rådighed).
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Skriv meget gerne hvilket indmødested du søger, dit ønske til hvilken vagttype (dagvagt, aftenvagt, weekender) du ønsker dig, samt ønske om timer pr. uge.
Ansøgningsfrist: den 4. august 2024.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler i august måned.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Nordre Ringvej 9K, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079797