BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom med på rejsen mod en mere fleksibel og sammenhængende pleje i borgers eget hjem
Vi søger SOSU- hjælpere til faste stillinger i aftenvagt til Borgerteam 7 & 8 (ind møde i Knebel). Arbejdstiden er 30-32 timer om ugen.
Derudover tilbyder vi et to måneders vikariat.
Vil du sammen med fagligt dygtige kollegaer skabe større sammenhæng i plejen til borgere i eget hjem gennem fokus på kontinuitet, kvalitet, tværfaglighed og selvbestemmelse?
Vi er i Syddjurs Kommune i gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje med tværfaglige og selvstyrende borgerteams, der skal skabe mere kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i plejen og mere selvbestemmelse for både medarbejdere og borgere.
Borgerteamet består af både SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker, samt en fast tilknyttet visitator og terapeut, som i et tæt tværfagligt samarbejde tilrettelægger plejen for teamets tilknyttede borgere. Som tværfagligt og selvstyrende team er der en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren – godt støttet af kommunens forskellige specialister.
Kom og vær med!
Vi søger pr. 2. januar 2024 eller før SOSU-hjælpere, der skal være med i denne udvikling.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor åbenhed og dialog er i fokus.
- En gruppe kolleger og ledere, som glæder sig til at byde dig velkommen.
- Fokus på høj faglig kvalitet.
- At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde.
- At du er omstillingsparat og fleksibel.
- Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
- Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
- Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi.
Vi forventer samtidig, at du er åben og nysgerrig – og er klar til at udfordre både dig selv og dine kolleger.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte ass. Klyngeleder David Petersen på 21 67 34 08, eller skriv en sms, så kan jeg ringe dig op.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er gyldigt kørekort et krav (bil stilles til rådighed).
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Ansøgningsfrist den 20. december 2023
Hvis de rette ansøgere er der, afholdes der løbende ansættelsessamtaler
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Nordre Ringvej 9K, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953985