BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Marienhoffskolen søger skolepædagog med specialpædagogiske kompetencer og erfaringer til fast stilling hurtigst muligt fra 25-32 timer om ugen.
Faglighed og fællesskab vægtes højt, og vi ser elevernes læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Vi har en stærk inklusionsprofil og arbejder målrettet med synlig- og databaseret læring, så eleverne udnytter deres højeste potentiale. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så børnene oplever sammenhæng og tryghed i løbet af dagen.
Vi er en kulturskabende skole for 410 elever fordelt fra 0. – 9. klasse. Alle elever er velkomne hos os, og vi arbejder professionelt og ambitiøst for at give dem det bedste skoleforløb.
Marienhoffskolen har længe arbejdet med mellemformer, hvor lærere og pædagoger er med i klassen, som en del af den almindelige undervisning. Men også hvor elever med særlige behov indgår i små hold. Udgangspunktet er den enkelte elevs behov, og vi arbejder med forventningsbaseret klasseledelse, tydelige strukturer og faste arbejdsformer. Målet er, at alle elever kan blive i eller komme tilbage til børnefællesskabet i deres klasse. Dit primære arbejdsområde bliver i Mellemrummet.
Vi søger en pædagog, der:
- kan arbejde i mellemformer og i klassen
- har erfaring med specialpædagogiske tilgange
- har erfaring med low arousal tilgange
- medvirker til at udvikle børnenes relationskompetencer, nysgerrighed, fantasi og tro på egne potentialer
- kan se fordele ved at møde børnene i både skole- og fritidssammenhæng
- bidrager med en stærk fagprofessionel tilgang til børns læring og trivsel
- har lyst til at byde positivt ind i samarbejdet med kolleger og ledelse
Vi kan tilbyde:
- en skole, der værdsætter udvikling, faglighed og mangfoldighed, hvor børn skal vokse
- en stor indflydelse på din hverdag og fordybelse i de aktiviteter, du brænder for
- et personale, der er engageret fagligt og socialt, hvor der også er plads til humor
- et stærkt og tæt forældresamarbejde
På Marienhoffskolen arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi har fokus på at både elever og medarbejdere trives.
Som pædagog bliver du en del af et team og en afdeling, og du indgår i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og med en ledelse tæt på kerneopgaven.
Marienhoffskolen ligger i hjertet af Ryomgård med skønne udearealer og grønne vidder. Bussen og Letbanen kører lige til døren. Skolen er renoveret i 2018 og fremstå som en super moderne folkeskole.
Læs mere på https://marienhoffskolen.aula.dk/ eller www.syddjurs.dk eller se med på skolens Facebookside og Instagram.
Ansøgningsfristen er den 15. august.
Ansættelses samtale afholdes efter ansøgningsfrist
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos Skoleleder Ann Taul Andersen på mobil 27220775
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der bliver indhentet straffe- og børneattester ved tilbud om ansættelse.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”send ansøgning” (på Syddjurs kommunes hjemmeside.) Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format.)
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Marienhoffvej 11 A, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077592