BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fagligt kompetent, engageret og nytænkende underviser til vores Omsorg-og Sundhedsværksted med opstart hurtigst muligt.
Tidsbegrænset vikariat på skolens omsorg- og sundhedsværksted frem til 31.12.2024
Med dig er I to undervisere på Omsorg- og Sundhedsværkstedet.
Du har masser af power, du brænder for vores differentierede målgruppe, du er dygtig til at skabe relationer og du vægter den anerkendende og medinddragende tilgang.
Målet med FGU er, at eleven opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Hos FGU Østjylland er grundlaget for dette, at undervisningen i værkstederne tager sit udgangspunkt i produktion og praksis. Med udgangspunktet i det forpligtigende arbejdsfællesskab tilbydes eleven et læringsrum hvori personlige og sociale kompetencer ligeledes opøves.
Derfor skal du i samarbejde med værkstedets anden underviser planlægge og udføre aktiviteter og produktioner indenfor omsorg- og sundhedsområdet. Det kan være lege-, løb-og bevægelsesaktiviteter mv. i en børnehave, kreative produktioner, sundhedsfremmende aktiviteter, arrangementer for unge mv.
Som en del af elevens forløb indgår der også andre læringsaktiviteter, som du i samarbejde med elev og kolleger planlægger og etablerer. Det kan være interne praktikker, erhvervstræning i virksomheder, kombinationsforløb, turer, oplæg, sociale arrangementer ol.
Du skal ligeledes være indstillet på at indgå aktivt i et læringsfællesskab med almenundervisere omkring planlægning af helhedsorienteret- og praksisnær undervisning samt vejledere omkring den enkelte elevs FGU forløb.
Dine kompetencer:
- Du har en relevant faglig uddannelse såsom pædagog, sygeplejerske, SOSU, ergo/psykoterapeut eller erfaring indenfor disse fagområder.
- Du har erfaring i arbejdet med målgruppen.
- Du kan trives i en organisation i udvikling og forandring.
- Du ser en gevinst i at eleverne møder undervisning på en ny måde gennem praktisk arbejde og produktion i et forpligtigende arbejdsfællesskab.
- Du brænder for at arbejde med unge mennesker, som ikke går den lige vej i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
- Du har både øje for elevens personlige, sociale og faglige læring.
- Du besidder gode relationskompetencer.
- Du kan skabe et inkluderende læringsmiljø for elever med forskellige forudsætninger. Du har et anerkendende og positiv menneskesyn både overfor elever og kolleger.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads der er kendetegnet ved forskellige fagligheder
- en institution og en ny skoleform i udvikling med fortsatte udviklingsmuligheder en arbejdsplads hvor du vil møde dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som er ved at skabe egen professionsidentitet
- en arbejdsplads der sætter fællesskabet i fokus
- mulighed for kollegial sparring og støtte i forhold til løsning af kerneopgaven
Løn og ansættelsesvilkår:
Vikariat på 37 timer om ugen frem til 31.12.2024
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst
Løn i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist d. 28.07.2024 kl. 08:00
Vi anbefaler dog, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Udover din ansøgning bedes du medsende CV og eksamensbevis(er) – gerne det hele i én samlet fil – til job@fguoj.dk
Du kan henvende dig til afdelingsleder Karsten Pedersen (tlf.nr. 23393227, kpe@fguoj.dk) omkring stillingens indhold.
Du kan henvende dig til HR-ansvarlig Poul Bernth (tlf. nr. 60125591, pbj@fguoj.dk) hvis du har spørgsmål omkring ansættelsesvilkår og løn.
FGU Østjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Samtaler:
Vær særlig opmærksom på, at samtaler afholdes den 30.07.2024 om formiddagen.
Umiddelbart efter samtalen vil vi indhente referencer.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. september 2024
Adresse: FGU Østjylland, Vestergade 67 8550 Ryomgård.
Tjenestested er alle FGU Østjyllands 5 skoler men hovedarbejdssted er Vestergade 67 8550 Ryomgård.
Om os:
FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.
Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste for- udsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU)
FGU Østjylland ledes og drives ud fra et værdibaseret afsæt. Vi er i alt 120 engagerede medarbejdere og 500 årselever.
Vi arbejder ud fra en praksisorienteret pædagogisk profil
- Du kan læse mere om FGU Østjylland på fguoj.dk
- Du kan høre om en undervisers dagligdag her: https://www.youtube.com/watch?v=Uij9TtbcYkc
- Du kan læse mere om FGU her: https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse og på https://fgu.dk/
- Facebook: FGU Østjylland
- Instagram:ostjylland
- Hør om elevernes oplevelser her: https://www.fguoj.dk/agu-2/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU Østjylland, Syddjurs, Vestergade, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078642