Djurslands huse lyser op til jul: Ny smart-lyskæde gør alle til lysdesignere

Profilbillede
dato

Danskerne lyser mørket op med julelys. Det ses tydeligt i landets byggemarkeder, hvor salget af lyskæder er steget eksplosivt fire år i træk. Nu præsenterer XL-BYG Ryomgård app-styrede lyskæder fra Las Vegas. 

I takt med at julen nærmer sig, og dagens lyse timer bliver færre og færre, står det klart, at Djursland har kastet sin kærlighed på lyskæder og blinkende LED-dyr for at gøre årstidens mørke timer lidt lysere. Overalt er hække, buske, tagrender, flagstænger og husgavle dekoreret med julebelysning i smukke, blinkende farver.

Og den interesse er Djursland langt fra alene om. Ud af alle varegrupper er julebelysning en af de kategorier, der vokser mest år efter år i XL-BYG kædens 104 butikker. For fire år siden lå salget på indeks 150. Efterfølgende har det hvert år ligget på indeks 120.

Hos XL-BYG Ryomgård Tømmerhandel & Byggecenter A/S fortæller salgsassistent Carsten Madsen om situationen på Djursland.

– Efterspørgslen på julebelysning er stigende, og rigtig mange vil gerne prøve nye ting af. Den amerikanske juletradition med farverig julebelysning har haft sit indtog i Danmark, og jeg tror i høj grad, at det vil blive endnu mere udbredt de kommende år, siger Carsten Madsen

Lyskæder bliver stemmestyret

Årets største nyhed indenfor julebelysning hos XL-BYG Ryomgård er lyskæderne Twinkly, som kæden har hentet til Danmark efter et besøg i lyskædernes internationale hovedstad, Las Vegas. I tråd med XL-BYG Ryomgårds mange andre Smart Home produkter, kan man nu også styre julelyset med mobilen via en app – og sågar med stemmen, hvis man fx har Google Home.

– Vi har en fin udstilling af de nye lyskæder på et juletræ i vores byggemarked, som vi har opkoblet til en mobiltelefon, så kunderne kan opleve lyskædernes mange funktioner. Når folk finder ud af, hvad lyskæden kan, synes de som regel, det er spændende – en af vores kunder var endda klar på at købe hele juletræet og lyskæder med sig hjem, fortæller Carsten Madsen.


Har man musik koblet til sit Smart Home system, er det også muligt at få lyset til at blinke eller bølge i forskellige farver i takt med musikken.

Kædernes forventede levetid er cirka 30.000 timer, hvilket rundt regnet svarer til mere end 40 julesæsoner. Efterspørgslen på de nye smarte lyskæder er allerede stor, selv om de mange funktioner og den lange levetid betyder, at kæderne er dyrere end de almindelige LED-lyskæder.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Epicent