Bliv FGU-underviser i turisme, kultur og fritid i Syddjurs

dato

Vores ene underviser på værkstedet har fået andre opgaver i afdelingen, derfor søger vi en dygtig underviser til vores Turisme, kultur og fritids værksted, kaldet Kultur & Krea værkstedet

Værkstedet udvikler forskellige eventtilbud som udnytter Syddjurs naturlandsskab samt kreativ produktion. 

Du har masser af power. Du brænder for vores målgruppe og for at skabe og udvikle en uddannelse sammen med dine kollegaer. 

Opgaven som FGU-underviser kræver særligt, at du er engageret i unge, deres læring og udviklingspotentiale. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med at undervise en mangfoldighed af unge med både faglig, etnisk, social og personlig forskellighed. Som underviser har du mod på at afprøve differentierede og fleksible undervisningsformer med en helheds- og praksisorienteret tilgang. 

Vi søger 

En fagunderviser med erfaring indenfor oplevelse, event, naturoplevelse, bevægelse, mindfulness og gerne rehabilitering som et element i design af tjenesteydelser for udsatte borgergrupper.  

En fagunderviser som har solid erfaring med FGU’s målgruppe. 

Du skal 

  • undervise elever på skolens Turisme, kultur og fritidshold sammen med den anden fagunderviser på værkstedet, samt på et valgfag. 

  • kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning med udgangspunkt i værkstedets autentiske opgaver samt i almenfaget PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære)  

  • kunne se kvaliteten i, at undervisningen både rummer udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer  

  • kunne arbejde målrettet med at motivere eleverne til at deltage i fællesskaber  

  • samarbejde tæt med almenundervisere og vejledere  

  • afholde og dokumentere månedlige forløbsplanssamtaler med eleverne  

  • have fokus på elevens individuelle mål fra forløbsplanen og drøfte samt ajourføre elevens forløbsplan mindst en gang hver måned  

  • begå dig intuitivt i din brug af IT både til undervisning og dokumentation (især Microsoft Teams og OneNote) Derudover vil du skulle bruge IT til fakturering og budgetlægning  

Målet med undervisningen er at eleven opnår kvalifikationer, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. 

Personligt er du: 

  • ressourceperson som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati

  • stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld og tillidsskabende måde

  • stærk på pædagogiske kompetencer

  • teamspiller som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven

  • netværker som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv

  • god til at samarbejde 

Vi tilbyder: 

  • en udfordrende og spændende stilling i en nyere organisation

  • en personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job

  • en arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder

  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen. Du bliver en del af et tværfagligt læringsfællesskab med fagundervisere, almenunderviser og vejleder

Løn og ansættelsesvilkår: 

Fastansættelse på 37 timer om ugen 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst  

Løn i henhold til gældende overenskomst 

Ansøgningsfrist: mandag den 23. februar 2026 kl. 8.00  

Udover din ansøgning bedes du medsende CV og eksamensbevis(er) – gerne det hele i én samlet fil – til job@fguoj.dk 

Du kan henvende dig til afdelingsleder Karsten Pedersen (tlf.nr 23393227, kpe@fguoj.dk ) omkring stillingens indhold.  
Du kan henvende dig til HR-ansvarlig Poul Bernth (tlf. nr. 6012 5591, pbj@fguoj.dk ), hvis du har spørgsmål omkring ansættelsesvilkår og løn.  

FGU Østjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. 

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt torsdag den 26. februar 2026 om formiddagen. 

Umiddelbart efter samtalen vil vi indhente referencer. 

Tiltrædelse: 1 april 2026. 

Adresse FGU Østjylland, Vestergade 67 8550 Ryomgård. 
Tjenestested er alle FGU Østjyllands 5 skoler men hovedarbejdssted er Vestergade 67 8550 Ryomgård. 

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. FGU startede op pr.1.august 2019. Vi er ca. 110 engagerede medarbejdere og ca. 500 årselever. 

Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk og FGU på www.uvm/fgu 

Om os :  
FGU Østjylland er et nyere uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. 

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job. 

Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste for- udsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job. 

FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) 

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Der er to afdelinger i Randers, samt en afdeling i henholdsvis Grenå, Ryomgård og Hadsten. 

FGU Østjylland ledes og drives ud fra et værdibaseret afsæt. Vi er i alt 120 engagerede medarbejdere og 500 årselever. 

Vi arbejder ud fra en praksisorienteret pædagogisk profil 

  • Du kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk    

  • Facebook: FGU Østjylland 

  • Instagram: fgu.ostjylland 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FGU Østjylland, Syddjurs, Vestergade, 8550 Ryomgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b41805b9-28f1-4238-8311-a71d666c9da5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet