BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores dygtige underviser skal på barsel, søger vi en relationsstærk og praksisorienteret FGU-underviser i matematik og naturfag til vores afdeling i Ryomgård.
Vi søger en seminarieuddannet underviser med linjefag i matematik og naturfag, eller tilsvarende kompetencer der ser det som en gevinst at hoppe i sikkerhedsskoene og bruge matematik og naturfaget i den hverdag, eleverne står i på værkstedet. Det er en fordel, at du anvender pædagogisk IT i undervisningen.
I det nuværende skema undervises i matematik på værkstederne Håndværk, Krea og Sundhed, EGU samt køkken og derudover varetagelsen af naturfag som valgfag.
Opgaven som FGU-underviser kræver særligt
- At du er engageret i de unge og deres hele læring.
- At du ser en gevinst i at anvende praktisk læring i matematik og naturfaget.
- Du tager arbejdsbukser og sikkerhedsskoene på, er til stede på værkstederne, omsætter det matematik og naturfaglige eller trækker det almene ud af værkstedsproduktionen.
Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til at undervise en mangfoldighed af unge med både faglige, etniske, sociale og personlige forskelligheder.
Vores elever har behov for undervisning på forskellige niveauer og udgangspunktet skal tages i elevens forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner.
Du skal kunne se kvaliteten i, at læring både rummer udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, og at dette foregår i tæt samarbejde med fagundervisere og vejledere.
Du skal, sammen med dit læringsfællesskab, planlægge, udføre og evaluere praksisundervisning i tilknytning til produktionen, således at matematikfaget integreres i værkstedets produktion.
Du skal have kendskab til vores målgruppe og brænde for den.
Personligt er du:
- ressourceperson, som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati
- stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld, anerkendende og tillidsskabende måde
- teamspiller, som er god til- og som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt
- omstillingsparat i en foranderlig hverdag, hvor vi hjælper hinanden og bidrager med godt humør
- netværker, som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv
Vi tilbyder:
- et udfordrende og spændende vikariat i en utraditionel skoleform
- en personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, hvor vi drager omsorg for hinanden, og hvor vi ser styrke i vores forskelligheder
- en arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- et godt arbejdsfællesskab med kolleger, som er stærkt engagerede i målgruppen
Løn og ansættelsesvilkår:
Vikariat i perioden 01.januar til 28.februar 2024 på 37 timer om ugen
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst
Løn i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 18.november 2024 kl.8.00
Forventet samtaledato: 21.november 2024 om formiddagen.
Umiddelbart efter samtalen vil vi indhente referencer.
Udover din ansøgning bedes du medsende CV og eksamensbevis(er) – gerne det hele i én samlet fil – til job@fguoj.dk
Du kan henvende dig til afdelingsleder Karsten Pedersen (tlf.nr. 23393227) omkring stillingens indhold.
Du kan henvende dig til HR-ansvarlig Poul Bernth Jensen (tlf. nr. 6012 5591), hvis du har spørgsmål omkring ansættelsesvilkår og løn.
Tiltrædelse: 1.januar 2025
FGU Østjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Adresse: FGU Østjylland, Vestergade 67 8550 Ryomgård
Tjenestested er alle FGU Østjyllands 5 skoler men hovedarbejdssted er Vestergade 67, 8550 Ryomgård.
Om os :
FGU Østjylland er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.
Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste for- udsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU)
FGU Østjylland ledes og drives ud fra et værdibaseret afsæt. Vi er i alt 120 engagerede medarbejdere og 500 årselever.
Vi arbejder ud fra en praksisorienteret pædagogisk profil
- Du kan læse mere om FGU Østjylland på fguoj.dk
- Du kan høre om en undervisers dagligdag her: https://www.youtube.com/watch?v=Uij9TtbcYkc
- Du kan læse mere om FGU her: https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse og på https://fgu.dk/
- Facebook: FGU Østjylland
- Instagram:ostjylland
Hør om elevernes oplevelser her: https://www.fguoj.dk/agu-2/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU Østjylland, Syddjurs, Vestergade, 8550 Ryomgård
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141330